Er du træt af at kæmpe med tunge øjenlåg? Eller har du andre problemer med øjenlågene? Så kan en øjenlågsoperation være den rette løsning for dig.
Operationen på begge dine øjenlåg varer cirka 1 time.
Hos Plastiskkirurgisk Klinik tilbyder vi operation af tunge øjenlåg og poser under øjnene eller en kombination af begge operationer. Kontakt os på 86 18 04 88 for at høre mere.
Den mest almindelige kosmetiske operation i Danmark er for tunge øjenlåg og poser under øjnene. Disse operationer kan hjælpe dig til at få et friskere og mere ungdommeligt udseende – og så kan det afhjælpe dine fysiske gener.
Der er sjældent komplikationer ved denne type operation og langt de fleste patienter er tilfredse med resultatet.
Hvis du har så store øjenlågsgener, at det generer dit syn, kan du få tilbudt operationen via sygesikringen. Hvis dit problem er mere kosmetisk, skal du selv betale.
En af de forandringer, der sker med årene, er, at huden bliver slap og lægger sig i folder. Den overflødige hud på øjenlågene kan da lægge sig ud over øjenvipperne.
Sommetider er folderne så udtalte, at huden på de øverste øjenlåg ligefrem skygger for synsfeltet ud til siderne. Når det sker, er dit synsfelt for småt, og du vil være nødt til at rynke panden eller lægge nakken tilbage for at se tilstrækkeligt. Resultatet vil være, at du oplever tunghed, træthed eller hovedpine sidst på dagen. Nogle har desuden en udposning af fedt, der kan føles skæmmende.
Ønsker du rådgivning, eller har du nogle generelle spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til os på 86 18 04 88 eller kontakte os via sidens kontaktformular.
Inden din øjenlågsoperation, får du en konsultation, hvor operationen bliver beskrevet i detaljer. Vi anbefaler, at du tager en bisidder med (ægtefælle, familiemedlem, ven, veninde eller lignende) til konsultationen. Det kan være en god idé, da det har vist sig, at man ikke altid ”hører” det samme ved den mundtlige information.
Der skal mindst gå en uge fra 1. konsultation, til du bliver opereret. Du skal i forbindelse med operationsbestilling underskrive en samtykkeerklæring.
De næste afsnit beskriver det praktiske forløb.
Det er vigtigt at være velforberedt inden din øjenlågsoperation. Her er nogle ting, du skal være opmærksom på inden din operation.
Operationen foregår under lokalbedøvelse, så du er smertefri, men vågen under hele indgrebet. Du bliver syet under huden med en ganske tynd tråd der skal fjernes efter 7-10 dage.
For at undgå blødning og mindske hævelsen skal du efter indgrebet anvende kølebriller eller ispose og hvile med hovedet højt.
Tunge øjenlåg | 10.000 kr. |
Poser under øjnene | 12.000 kr. |
Tunge øjenlåg + poser uder øjnene | 20.000 kr. |
Udfyld formularen og vi vil kontakte dig for en snak om dine muligheder. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Du vil få udleveret medicin til brug efter operationen.
Der vil altid sive lidt væske og blod til øjenområdet efter operationen. Skulle der opstå rigtig blødning fra såret, kan du sætte dig med hovedet højt, nakken bagover og presse på stedet med et rent klæde i 10-15 minutter.
Der kan opstå lette smerter efter operationen, som du kan behandle med Panodil. Vi fraråder medicin, som indeholder acetylsalicylsyre, f.eks. Magnyl eller Kodimagnyl, giver større blødningstilbøjelighed.
Det er almindeligt, at øjnene ikke kan lukke helt til de første par døgn på grund af hævelse af øjenomgivelserne.
Hvis det giver dig gener, kan du med fordel anbringe en strimmel neutral øjensalve under nederste øjenlåg, inden du lægger dig til hvile. Vævet omkring øjnene er løst, derfor er en hævelse efter en øjenlågsoperation uundgåelig, men efter en uge er hævelsen næsten forsvundet igen.
Der vil ofte komme blå mærker omkring øjnene efter operationen. De vil først forsvinde helt efter et par uger. Du kan bruge solbriller som beskyttelse. Lad være med at se TV eller anstrenge øjnene på anden vis efter operationen, da det kan give øget hævelse og dårligere heling. Hold dig fra alkohol, da det udvider blodkarrene.
Komplikationer ved øjenlågsoperationer er meget sjældne og omfatter typisk blødning og infektion.
Ved pludselig stærk smerte, hurtig voksende hævelse og misfarvning omkring øjnene samt synsforstyrrelser, bedes du straks kontakte Plastikkirurgisk Klinik eller anden læge.
Hvor længe resultatet af en øjenlågsoperation holder, er individuelt og afhænger bl.a. af alder, elasticitet af huden, rygning, vægt m.v.
En øjenlågsoperation vil i høj grad friske dit udseende op. De personer du omgås, vil ofte nævne, at du ser mere frisk og udhvilet ud. Selvom de ofte ikke er klar over, hvad årsagen til denne ændring i dit ansigtsudtryk er. En øjenlågsoperation forandrer ikke øjnenes udseende totalt, men de ser måske lidt rundere og mere åbne ud. Nogle gange kan en tyngdefornemmelse fra de tunge øjenlåg forsvinde. Synet bliver ikke forandret. Det er ikke muligt at forandre øjnenes leje ved en øjenlågsoperation.
Det er almindeligt at være borte fra arbejde i cirka en uge efter operationen, men dette er dog ikke et krav. Tunge løft og fysisk træning bør undgås de første par uger efter operationen.
Ring nu på 86 18 04 88 og hør mere.
Vi glæder os til at tale med dig!
Plastikkirurgisk Klinik – Din lokale klinik med fokus på tryghed, præcision og diskretion
Læs flere udtalelser fra vores kunder på vores Facebook side