Privatlivspolitik for patienter i Plastikkirurgisk Klinik Aarhus

Behandling af oplysninger

I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Plastikkirurgisk Klinik Aarhus en række personoplysninger om dig.
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan klinikken behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.

Typer af oplysninger

Plastikkirurgisk Klinik Aarhus indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):
Almindelige kategorier af personoplysninger:

  • Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer, køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse.

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):

  • Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.

Formål

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Afregningsformål
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunderEU’sdatabeskyttelsesforordning,databeskyttelsesloven og anden relevantsundhedsretlig lovgivning, f.eks.
    • Dokumentationspligt
    • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
  • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
  • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
  • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
  • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
  • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.
  • Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning

Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse, henvisende læge eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

Videregivelse af personoplysninger

Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

  • Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb
  • Der videregives oplysninger til andre myndigheder, kliniske kvalitetsdatabaser, Det Danske Vaccinationsregister, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (egen-acces)
  • Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
  • Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer
  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren
  • Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til den henvisende læge og i visse tilfælde det henvisende sygehus
  • I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

  • Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:
  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9.
  • Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp §§ 20-23 samt sundhedsloven.
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier sker efter reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser i medfør af autorisationsloven.
  • Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp § 49 og sundhedsloven.
  • Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten receptserveren efter reglerne i sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.
  • Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
  • Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og behandlingsforløb sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til henvisende sygehus efter reglerne i sundhedslovens kap. 9.
  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
  • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43.
  • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i sundhedslovens § 45.

Tilbagekaldelse af samtykke.

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t

  • Novax
  • Domingo
  • Egen server

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).
Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på sekretaer@plastikkirurgiskklinikaarhus.dk

Adresseoplysninger på klinikken:
Plastikkirurgisk Klinik Aarhus
Skolegade 19
8000 Aarhus

Dato: 24. maj 2018

Vores anmeldelser

Vi samler på tilfredse kunder

Af hjertet tak💜

Allerede ved min forundersøgelse følte jeg mig i højeste grad tryg og ikke mindst i fokus. Henrik er en mand som på ingen måde viser stress tegn. Han er så rolig, giver sig rigtig god tid til forklaring og ikke mindst, besvarer alle spørgsmål, selv de dumme af slagsen. Den rolighed hele hans personlighed indeholder fortsætter hele vejen igennem. Jeg fik implantater .. det hele forløb fantastisk. Hvad alle havde sagt til mig de sidste 30 år om at de desværre ikke kunne hjælpe mig med, lavede Henrik til perfektion. Jeg har aldrig i mit liv været lykkeligere for mine bryster. De er super flotte og lækre. Henrik du er i mine øjne den dygtigste magiker ever. Af hjertet tak💜 ser frem til mit næste projekt hos dig💜💜💜

 Aller bedste anbefalinger ❤ 

Jeg har fået lavet et brystløft på plastikkirurgisk klinik. Efter 3 x graviditet og amning følte jeg et behov for det. Jeg er hele vejen igennem stødt på sødt, varmt og kompetent personale, lige fra den første opringning, hvor jeg taler med en meget sød og hjælpsom sekretær, til konsultationen, hvor jeg I samarbejde med Henrik finder den bedste løsning ud fra mine ønsker og hans anbefalinger, til operationsdagen hvor jeg møder op på klinikken og bliver taget imod af skønne sygeplejersker, som jeg føler vil mig alt det bedste. Jeg bliver lagt til at sove af en super dejlig narkoselæge, hvad mere kan man ønske sig i den situation. Jeg giver dem de Aller bedste anbefalinger ❤❤❤

Mine varmeste anbefalinger til Henrik og resten af klinikken ☺️

I september 2018 fik jeg foretaget min BFO hos Plastikkirurgisk klinik. Jeg har længe haft en drøm om at få foretaget denne operation, men har været bange for at ende med et unaturligt resultat. Heldigvis for en fantastisk, dygtig kirurg som Henrik, der fik sørget for et resultat, jeg ikke turde drømme om! Han opfyldte mit ønske om et naturligt look til UG, som passer til min resten af min krops dimensioner! Så kæmpe ros til Henrik! Derudover skal resten af klinikkens personale også roses og have skulderklap! Jeg var på alle tidspunkter i de bedste hænder og blev sørget for både før, under og efter operationen. Hermed mine varmeste anbefalinger til Henrik og resten af klinikken.

Af hjertet tak💜

Allerede ved min forundersøgelse følte jeg mig i højeste grad tryg og ikke mindst i fokus. Henrik er en mand som på ingen måde viser stress tegn. Han er så rolig, giver sig rigtig god tid til forklaring og ikke mindst, besvarer alle spørgsmål, selv de dumme af slagsen. Den rolighed hele hans personlighed indeholder fortsætter hele vejen igennem. Jeg fik implantater .. det hele forløb fantastisk. Hvad alle havde sagt til mig de sidste 30 år om at de desværre ikke kunne hjælpe mig med, lavede Henrik til perfektion. Jeg har aldrig i mit liv været lykkeligere for mine bryster. De er super flotte og lækre. Henrik du er i mine øjne den dygtigste magiker ever. Af hjertet tak💜 ser frem til mit næste projekt hos dig💜💜💜

 Aller bedste anbefalinger ❤ 

Jeg har fået lavet et brystløft på plastikkirurgisk klinik. Efter 3 x graviditet og amning følte jeg et behov for det. Jeg er hele vejen igennem stødt på sødt, varmt og kompetent personale, lige fra den første opringning, hvor jeg taler med en meget sød og hjælpsom sekretær, til konsultationen, hvor jeg I samarbejde med Henrik finder den bedste løsning ud fra mine ønsker og hans anbefalinger, til operationsdagen hvor jeg møder op på klinikken og bliver taget imod af skønne sygeplejersker, som jeg føler vil mig alt det bedste. Jeg bliver lagt til at sove af en super dejlig narkoselæge, hvad mere kan man ønske sig i den situation. Jeg giver dem de Aller bedste anbefalinger ❤❤❤

Mine varmeste anbefalinger til Henrik og resten af klinikken ☺️

I september 2018 fik jeg foretaget min BFO hos Plastikkirurgisk klinik. Jeg har længe haft en drøm om at få foretaget denne operation, men har været bange for at ende med et unaturligt resultat. Heldigvis for en fantastisk, dygtig kirurg som Henrik, der fik sørget for et resultat, jeg ikke turde drømme om! Han opfyldte mit ønske om et naturligt look til UG, som passer til min resten af min krops dimensioner! Så kæmpe ros til Henrik! Derudover skal resten af klinikkens personale også roses og have skulderklap! Jeg var på alle tidspunkter i de bedste hænder og blev sørget for både før, under og efter operationen. Hermed mine varmeste anbefalinger til Henrik og resten af klinikken.

 Jeg har virkelig aldrig været gladere!

Jeg fik en bryst forstørrende operation d. 29 maj, 2018. Og jeg er så glad for det! Henrik gjorde et fantastisk stykke arbejde, og hele personalet var så søde og hjælpsomme gennem hele processen.
Jeg kan klart anbefale klinikken! Og jeg har virkelig aldrig været gladere!
Jeg følte mig i gode hænder hele vejen igennem, og hvert et spørgsmål jeg har haft, har jeg fået svar på
Jeg fik 400cc moderat profil, rundt implantat af silikone

Kontakt os for at høre om dine muligheder

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om dine muligheder, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Hvis du bestiller tid til en konsultation, vil du få uddybende svar på spørgsmål vedrørende den aktuelle operation, der i høj grad er afhængig af individuelle, fysiske faktorer, og derfor vil variere.

Har du ikke lægelige spørgsmål, f.eks. til konsultations- og operationstider, kan du få svar på disse af vores sekretær.

Kontakt os