Du vil efter operationen blive observeret på klinikken.
Du skal have en pårørende, der kan hente dig, når du er klar til at komme hjem og være der for at tilse dig de første 24 timer.
De første dage efter fedtsugningen vil der ofte være lette smerter og ømhed i det behandlede område.
Smerterne behandles med tabletter, som udleveres i klinikken.
Du vil blive udskrevet samme dag, når du skønnes klar hertil.
Efter operationen kan det sive lidt med blod og sårvæske.
Reel blødning eller pludselig stærk smerte, hurtig voksende hævelse og misfarvning af det opererede område ses meget sjældent. I givet fald skal man lægge sig og trykke på det behandlede område, og hvis det er muligt anlægge en stram forbinding.
I de første timer til dage efter operationen er det vigtigt at drikke rigeligt samt gå omkring og bevæge sig for at mindske risikoen for blodpropper og undgå hudfolder svarende til det område der er blevet suget.
Man må motionere så meget man kan, men begynde langsomt. Efter 1 måned kan man motionere som før operationen.
Der vil altid optræde blå mærker, hævelse og hårdhed i operationsområdet efter operationen. Dette svinder gradvist.
Den elastiske bandage skal så vidt muligt ikke tages af de første 3-4 dage.
Du kan herefter gå i brusebad.
Bandagen som herefter skal anvendes i yderligere 4 uger dag og nat.
Derefter 4 uger om dagen.
Bandagen kan vaskes ved behov.
Man skal ikke tage solbad eller solarium, så længe man har blå mærker og kraftig hævelse. Arrene skal beskyttes mod sol i ca. 6 mdr.
Det må påregnes, at man er uarbejdsdygtig fra 4-5 dage op til 2 uger efter indgrebet. Dette afhænger af, hvor på kroppen fedtsugningen er foretaget og hvor hårdt fysisk arbejde man har.