Fillers, Restylane ® og Belotero ® er et gelé agtigt stof, bestående af hyaluronsyre, som naturligt findes overalt i vores bindevæv. Hyaluronsyre har en stor evne til at binde væske i huden og dermed give fylde. Hyaluronsyre bruges til at udfylde rynker og furer i ansigtet.
Under behandlingen bliver den krystalklare gelé injiceret i huden i ganske små mængder med en helt tynd nål. Huden kan før behandlingen eventuelt lokalbedøves med en creme (EMLA). Det er også muligt at bedøve området omkring munden med en lokalbedøvelse (som hos tandlægen). Behandlingen varer ca. 30 minutter.
Resultatet er meget afhængigt af, hvor dyb rynken er, årsagen til rynken, hudens struktur og fasthed, beliggenheden af rynken, den anvendte mængde af stoffet samt injektionsteknikken. Derfor gennemgås det forventede resultat meget grundigt ved samtalen, inden behandlingen udføres.
Download brochure om informationsmateriale om Fillers (Restylane og andre hyaluronsyrefillers)
Udfyld formularen og vi vil kontakte dig for en snak om dine muligheder. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Læs flere udtalelser fra vores kunder på vores Facebook side