Få fjernet poser under øjnene

Er du træt af dine poser under øjnene? Eller har du problemer med øjenlågene? Så kan en kosmetisk operation være den rette løsning for dig.

Hvordan foregår operation for poser under øjnene?

  • Først renser vi din hud.
  • Vi lægger lokalbedøvelse i huden og i dybden af øjenhulen.
  • Vi lægger et snit langs de nedre øjenvipper.
  • Vi fjerner fedt og overflødig hud og muskel.
  • Vi løsner huden i dybden og forkorter det yderste senebånd, hvis det er slapt, og syer det fast i dybden, ligesom vi syer muskel og hud sammen igen.

Operationen af begge øjne tager cirka et par timer. 

Hos Plastiskkirurgisk Klinik tilbyder vi ligeledes operation af tunge øjenlåg eller en kombination af begge operationer. Kontakt os på 86 18 04 88 for at høre mere eller bestille en tid.

Slip for et træt og uoplagt udseende

Med en operation for poser under øjnene slipper du for et træt og uoplagt udseende. Sommetider er poserne så store, at de rører dit brilleglas og gør det besværligt for dig at læse.

Ofte er det ikke blot huden, men også dine bindevævsbånd, der er blevet slappe. Hvis du har store fysiske gener vil sygesikringen betale for din operation, men som regel skal patienten selv betale for behandlingen.

Medlem af  

Bestil en konsultation inden din operation

Operationen vil blive beskrevet i detaljer ved den første konsultation. Der skal mindst gå en uge fra 1. konsultation, til du bliver opereret.

Når du bestiller operationen skal du underskrive en samtykkeerklæring. 

Vi anbefaler dig at tage en bisidder med (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.). Det har vist sig, at man ikke altid ”hører” det samme ved den mundtlige information.

De næste afsnit beskriver det praktiske forløb.

Hvad skal jeg tænke på inden operationen?

2 uger inden

I ugerne op til operationen skal du holde dig fra Kodimagnyl, naturmedicin, kosttilskud samt medicin med blodfortyndende virkning (for eksempel , Gingo Biloba, fiskeolie, hvidløgspiller, Idotyl, Hjertemagnyl og lignende) . Ellers vil de blå mærker omkring øjnene blive voldsomme.

5 dage inden

Du kan mindske tendensen til blå mærker, hvis du de sidste 5 dage inden din operation spiser 1 almindelig tablet C-vitamin og 1 tablet K-vitamin. Hvis du har sukkersyge, forhøjet blodtryk eller anden karsygdom, kan dette dog ikke anbefales.

Samme dag

Den dag, du skal opereres, får du som regel noget beroligende af lægen. Derfor må du ikke køre bil, så du skal sørge for, at der er nogen, der kan hente dig.

Gør det ondt?

Du vil mærke et lille stik fra bedøvelsen, men selve operationen er smertefri. Smerten kan sammenlignes med det, du føler ved blodprøvetagning.

Hvad skal jeg være opmærksom på efter operationen?

1 dag efter operationen

Det kan godt svie lidt de første 2 døgn efter operationen, men det kan panodiler fint afhjælpe.

Dine øjenlåg vil være misfarvede og voldsomt hævede i den første tid efter operationen. Du kan få hævelsen til at falde, hvis du hyppigt ligger med hovedet lidt højt og bruger kolde kompresbind over øjnene de første døgn.

2 dage efter operationen

Operationssnittet er skjult i de sædvanlige folder og efter et par måneder er arret næsten usynligt. Mens arret heler, anbefaler nogle læger patienten at sætte plaster på arret. I så fald skal det forblive på, indtil vi fjerner trådene.

Du skal undgå at få sol på arret, mens det er nyt og lyserødt, da det let bliver brunligt misfarvet. Brug derfor solbriller eller solfaktor 40 de første par måneder. 

3 dage efter operationen

De første uger efter operationen er det vigtigt at tage den med ro for at undgå blødning. Du skal undgå at dyrke sport og anstrenge dig fysisk ind til såret er helet. Vi anbefaler desuden, at du sover med let hævet hovedgærde.

Efter en uge fjerner vi trådene, og du vil normalt kunne begynde at arbejde igen.

Er der nogen komplikationer ved operationen?

Der vil altid være en vis risiko eller usikkerhed med hensyn til resultatet af en operation. Det er som regel ret simpelt at operere de øvre øjenlåg, mens de nedre øjenlåg er mere komplicerede rent teknisk og derfor med større risiko for problemer.

De første par måneder efter din operation er din følelse i området nedsat svarende til øjenvipperne, men derefter vender den gradvist tilbage.

Sjældne problemer, der kan forekomme

  • Forskel på højre og venstre side
  • For lidt hud er fjernet, patienten synes ikke, at indgrebet har hjulpet nok
  • Der er fjernet for meget hud, hvilket kan give problemer med at lukke øjet eller fejlstilling for nedre øjenlåg, hvor øjenlåget vender udad som en tagrende. Det sidste kan vi forbygge ved at stramme øjenlågets senebånd
  • Der kan en sjælden gang i mellem opstå betændelse, som er let at behandle. Hvis du har uren hud, bygkorn eller lignende skal det altid behandles før en eventuel operation
  • Når man fjerner fedt, er der altid en mindre risiko for blødning inde i øjenhulen. Det kan i meget sjældne tilfælde give en voldsom blødning, der kan trykke på synsnerven og, i helt specielle tilfælde, give synstab. Det er derfor vigtigt, at dit blodtryk er normalt, ligesom du bør holde sig i ro de to første uger efter operationen

Følg kirurgens instruktioner nøje for så vidt muligt at undgå komplikationer.

Hvad skal jeg gøre inden operationen

  • Mød udhvilet op til operationen.
  • Spis et måltid et par timer før.
  • Vask ansigt og hals med sæbe om morgenen inden behandlingen.
  • Undgå makeup i ansigtet på operationsdagen.
  • Tag løst tøj på, der ikke skal over hovedet.
  • Undgå de sidste 2 uger før samt efter operationen medicin, der indeholder acetylsalicylsyre f.eks. Magnyl eller Kodimagnyl, hvidløg, ingefær og fiskeolie.
  • Undgå alkohol dagen før, da det kan øge blødningstendensen.
  • Stop eventuelt tobaksforbrug i tiden før og efter operationen, da det giver bedre heling og et bedre resultat.

Bedøvelse under operationen

Selve operationen foregår i lokalbedøvelse, så du er smertefri, men vågen under hele indgrebet.

Du bliver syet under huden med en ganske tynd tråd, der skal fjernes efter 7-10 dage.

Priser

Tunge øjenlåg 10.000 kr.
Poser under øjnene 12.000 kr.
Tunge øjenlåg + poser under øjnene 20.000 kr.
Tunge øjenlåg + indv. løft af bryn 12.000 kr.

Kontakt os for at høre mere

Udfyld formularen og vi vil kontakte dig for en snak om dine muligheder. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Efter operationen

For at undgå blødning og mindske hævelsen skal du efter indgrebet anvende kølebriller/ ispose og hvile med hovedet højt.

Du vil få udleveret medicin til brug efter operationen.

Det vil altid sive lidt væske tilblandet blod efter operationen. Skulle der opstå rigtig blødning fra såret, skal du sætte dig med hovedet højt, nakken tilbagelænet og presse på stedet med et rent klæde i 10-15 min.

Efter operationen kan opstå lette smerter, som du kan behandle med Panodil. Medicin indeholdende acetylsalicylsyre f.eks. Magnyl eller Kodimagnyl giver som sagt øget blødningstilbøjelighed, og må derfor frarådes.

Det er almindeligt, at øjnene ikke kan lukke helt til de første par døgn, hvilket skyldes hævelse af øjenomgivelserne. Såfremt det giver gener, kan du med fordel anbringe en strimmel neutral øjensalve under nederste øjenlåg, inden du lægger dig til hvile. Da vævet omkring øjnene er løst, er en hævelse efter en sådan operation uundgåelig, men efter en uge er hævelsen næsten forsvundet.
Der vil ofte komme blå mærker omkring øjnene efter operationen. Disse vil først helt forsvinde efter et par uger. Du kan bruge solbriller som beskyttelse. Undgå at se TV eller på anden vis anstrenge øjnene efter operationen, idet dette kan give øget hævelse og dermed dårligere heling. Undgå alkohol, der udvider blodkarrene.

Såfremt der opstår gener, der føles som grus i øjnene, kan der være behov for behandling med øjensalve. Du får en recept med.

Komplikationer ved øjenlågsoperationer er meget sjældne. Ved pludselig stærk smerte, hurtig voksende hævelse og misfarvning omkring øjnene samt synsforstyrrelser, bedes du straks kontakte Plastikkirurgisk Klinik eller anden læge.

Komplikationer

Komplikationer ved øjenlågsoperationer er meget sjældne, og omfatter blødning og infektion.
Ved pludselig stærk smerte, hurtig voksende hævelse og misfarvning omkring øjnene samt synsforstyrrelser, bedes du straks kontakte Plastikkirurgisk Klinik eller anden læge.

Holdbarhed af operationen

Varigheden af behandlingen er individuel og afhænger bl.a. af alder, elasticitet af huden, rygning, vægt  m.v.

Kontakt Plastikkirurgisk Klinik allerede i dag på 86 18 04 88, og få en snak om dine muligheder med en operation!
Du kan også skrive til os via sidens kontaktformular, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig

Plastikkirurgisk Klinik – Din lokale klinik med fokus på tryghed, præcision og diskretion

Vi samler på tilfredse kunder  

Jeg kan kun rose dette fantastiske, professionelle sted, hvor du er i de bedste, tryggeste og dygtigeste hænder.
Tak til det søde personale. Jeg er dybt taknemlig for et SMUKT stykke arbejde.

I skal have mere end fem stjerner – Tak!

- Maria Micalizio

Jeg var for nylig "under kniven", og der blev arbejdet yderst professionelt. Inden jeg fik set mig om, var de færdige med indgrebet – og uden nogen smerter for mig! Der var også tid til at "joke" under behandlingen. 

En god oplevelse som absolut fortjener fem stjerner med pil opad!

- Carsten Fischer

Klinikken har et meget højt fagligt niveau. Jeg har selv fået lavet både mindre og større indgreb med yderst tilfredsstillende resultater. Jeg kan på det varmeste anbefale klinikken!
Her bliver du mødt med stor respekt, empati og omsorg, og føler dig hurtigt tryg både på et personligt plan og ved den faglige rådgivning. 

- Karin Pedersen

Læs flere udtalelser fra vores kunder på vores Facebook side