Behandling af karudvidelser på benene

Udvikling af karudvidelser på benene er i mange tilfælde arveligt betinget, og udvikler sig ofte langsomt i huden over flere år. Stående arbejde, graviditeter og årebetændelse er også medvirkende
årsager til karudvidelser. Ligeledes kan solen medvirke til udviklingen, idet solen ødelægger elasticiteten i karvæggen, som derfor udvider sig.

Kartyper og behandlingsformer

  • Større og dybtliggende karudvidelser (åreknuder) på benene fjernes kirurgisk.
  • Blå og røde karudvidelser behandles med sklerosering, dvs. injektion af en væske i karrene, som får disse til at lukke.
  • Spindelvævstynde, røde, overfladiske karudvidelser fotokoaguleres med laser eller IPL (Ellipse).

Inden behandlingen påbegyndes, vurderes kredsløbet i benene.

Forventet resultat

De bedste resultater ses på blålige karudvidelser, hvor blodgennemstrømningen ikke er ret hurtig. Karrene lukker fint og genåbner sig sjældent. Kar på underbenene er lettere at lukke end kar på lårene. Kar på indersiden af knæene er de sværeste, og det er også her, der er størst risiko for gendannelse af karrene i form af et netværk af fint forgrenede, tynde, røde kar.

Download brochure og informationsmateriale om behandling af karudvidelser på benene 

Kontakt os for at høre mere

Udfyld formularen og vi vil kontakte dig for en snak om dine muligheder. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Vi samler på tilfredse kunder  

Jeg kan kun rose dette fantastiske, professionelle sted, hvor du er i de bedste, tryggeste og dygtigeste hænder.
Tak til det søde personale. Jeg er dybt taknemlig for et SMUKT stykke arbejde.

I skal have mere end fem stjerner – Tak!

- Maria Micalizio

Jeg var for nylig "under kniven", og der blev arbejdet yderst professionelt. Inden jeg fik set mig om, var de færdige med indgrebet – og uden nogen smerter for mig! Der var også tid til at "joke" under behandlingen. 

En god oplevelse som absolut fortjener fem stjerner med pil opad!

- Carsten Fischer

Klinikken har et meget højt fagligt niveau. Jeg har selv fået lavet både mindre og større indgreb med yderst tilfredsstillende resultater. Jeg kan på det varmeste anbefale klinikken!
Her bliver du mødt med stor respekt, empati og omsorg, og føler dig hurtigt tryg både på et personligt plan og ved den faglige rådgivning. 

- Karin Pedersen

Læs flere udtalelser fra vores kunder på vores Facebook side